








Og som bekendt, husker vi de situationer, hvor vi selv har haft hovedrollen, allerbedst. Vi har skabt en kampagne for TNT, hvor hver eneste af de 55.000 modtagere spiller hovedrollen. Kampagnen er ude i Danmark, Norge, Sverige og Finland.
Modtageren får en personlig webadresse. Når han indtaster den, lander han på et site med en film, hvor hans eget navn indgår. En mand plukker en appelsin og putter den i en kasse med modtagerens navn, og han får besked om, at der er appelsiner på vej til ham. TNT's sælgere kigger efterfølgende forbi med appelsinerne til en snak om TNT's services.
TNT tilbyder en lang række leveringsservices i mere end 200 lande. Med appelsinerne illustrerer vi deres position "Sure we can": At modtageren ikke behøver vide, hvordan TNT gør, når ting fragtes fra den ene ende af verden til den anden – de skal bare vide, at de kan.
Den nye kampagne er rettet mod industrisegmentet, hvor leveringerne har stor betydning for, om modtageren kan komme videre med et projekt. Leveringen er ofte del af en serviceaftale, og det kan blive dyrt for afsenderen, hvis forsendelsen ikke når frem til den aftalte tid.
Med valget af appelsiner som en gimmick, der giver ny energi til arbejdsdagen, får vi samtidig serveret budskabet om, at TNT er problemløser og hjælper kunderne videre i deres arbejdsdag.


